Sådan dimensionerer du mejetærskeren

• Kapacitet mod høstareal. Regn baglæns fra dit areal og antallet af reelle tærskedage. Skal 400 hektar høstes på 12 gode dage, skal maskinen klare over 33 hektar om dagen, også i lejesæd og fugtig byg. En maskine, der kun lige når det i et godt år, koster dig spildte kerner og tørringsudgifter i et dårligt.
• Bordbredde, der matcher rotoren. Mellemklassen kører typisk med borde på 20 til 25 fod, mens de største maskiner først udnyttes fuldt med 35 fod eller mere. En rotormaskine tærsker bedst, når rotoren er fyldt, så et for smalt bord koster kapacitet. Se skæreborde i forskellige bredder, hvis det nuværende bord ikke passer.
• Motor- og rotortimer. En brugt mejetærsker har to tællere. Rotortimerne viser den egentlige tærsketid, motortimerne også transport og tomgang. Er der mange motortimer i forhold til rotortimer, har maskinen kørt langt på vej, ofte for en maskinstation. Kig efter slid på rotorens tærskelister, kurverne, elevatorkæderne og halmsnitterens knive.
• Korntank og tømning. Tanke på 9 til 14 kubikmeter er almindelige i de mellemstore og store klasser. Tømmehastigheden bestemmer, hvor længe maskinen holder stille ved vognen, og om én kornvogn kan følge med.
• Hjul eller bælter. Bælter spreder vægten og holder dig kørende på våd jord i en regnfuld høst, men de koster mere i vedligehold og går langsommere på vejen. På kuperede marker giver en selvnivellerende soldkasse jævnere rensning og mindre spild.

Afgrøder og indstilling under danske forhold

Hvede, vårbyg og raps udgør det meste af den danske høst, men mange bedrifter tærsker også græsfrø, hestebønner eller ærter. Hver afgrøde kræver sin indstilling af rotoromdrejninger, kurveafstand og solde, og nyere Case IH-maskiner kan justere dele af det automatisk under kørsel. Til græsfrø på skår skal der et pick-up hoved på, og i bælgsæd hjælper et fleksibelt bord med at få de lavest siddende bælge med. Kombineret med GPS-styring og udbyttemåling giver mejetærskeren et udbyttekort, du kan bruge i næste års gødnings- og såplan.

Hvornår er en mejetærsker ikke den rigtige investering?

Høster du under et par hundrede hektar, står en ny mejetærsker stille det meste af året, og kapitalomkostningen pr. hektar bliver høj. Så er alternativet en ældre brugt maskine med rimelige rotortimer eller at lade en maskinstation tærske. Det samme gælder, hvis flaskehalsen reelt er kornmodtagelse og tørring: en større maskine hjælper ikke, hvis vognene holder i kø ved gården.

Service før og under høsten

Stilstand i høsten koster mere end på noget andet tidspunkt af året. På en mejetærsker er det typisk elevatorkæder, remme, knivsektioner og lejer i halmsnitteren, der svigter midt i en god tærskedag. Ved stop kan du få akut udkald. Montørbilerne kører med netop den slags dele på hylderne, så reparationen som regel klares ude på marken. Elektronik- og softwarefejl kan ofte diagnosticeres via remote support, mens montøren er på vej. Mellem sæsonerne kan maskinen komme ind til vinterservice på mejetærskeren, uanset mærke.

Næste skridt

Notér dit høstareal, dine afgrøder og det bord, du har i dag, og sammenlign med maskinerne på listen. Skal din nuværende mejetærsker med i handlen, så få den gamle tærsker vurderet først, så du kender dens bytteværdi, før du vælger.