I juli måned inviteres landmænd og maskininteresserede til SDK demo-tour med den nye CASE IH AF10. Her bliver der mulighed for at opleve en af markedets største og mest avancerede mejetærskere i drift under danske høstforhold.
AF10 kan opleves direkte i marken
Demo-touren finder sted på Sjælland, Lolland-Falster og Møn, hvor CASE IH AF10 vil blive præsenteret direkte i marken. Formålet er at give interesserede et konkret indblik i maskinens kapacitet, kernekvalitet, effektivitet og teknologiske niveau.
”Med AF10 får kunderne en mejetærsker, der er skabt til maksimal kapacitet uden at gå på kompromis med kernekvaliteten. Det store tærskeareal og den 8,8 m² soldkasse med terrænkompensering sikrer et stærkt flow gennem maskinen, også når høstdagene er lange og forholdene krævende. På demo-touren kan man opleve AF10 i arbejde og se, hvad den kan betyde for effektiviteten i ens egen høst” fortæller Peter Møller, sælger hos S.D. Kjærsgaard.

Bygget til maksimal kapacitet og høj driftssikkerhed
CASE IH AF10 er udviklet til professionelle landmænd og maskinstationer, der ønsker maksimal høstkapacitet og høj driftssikkerhed. Mejetærskeren er udstyret med en kraftig motor på op til 775 hk, verdens største enkeltrotor, markedets største tærskeareal samt en 8,8 m² soldkasse med terrænkompensering. Den nye konstruktion har desuden ekstra fokus på snitning og jævn fordeling af halm.
Integreret teknologi gør høsten mere effektiv
AF10-serien er designet til at maksimere produktiviteten gennem høj kapacitet og integreret teknologi. De to Pro1200-skærme giver føreren mulighed for at tilpasse visningen og følge maskinens performance i realtid, mens Harvest Command-teknologien forenkler betjeningen og bidrager til en mere effektiv høst. Samtidig giver FieldOps-fjernvisning bedre mulighed for support og reduceret nedetid.
AF10 på lager til omgående levering
SDK har CASE IH AF10 på lager til omgående levering. Derudover tilbyder SDK et stærkt udvalg af både nye og brugte høstmaskiner i forskellige modeller, årgange og prisklasser.
Kontakt SDK og oplev AF10 i drift
Interesserede, der ønsker at opleve CASE IH AF10 i marken, kan kontakte SDK-sælger Peter Møller på telefon 24 86 76 31.





