Sådan vælger du stamper
- Slagkraft og vægt. Stampere vejer typisk 50 til 80 kg og har en slagkraft på 10 til 16 kN. De lette maskiner på 50 til 60 kg er gode til fliseunderlag, reparationer og smalle render. De tunge på 70 til 80 kg kommer længere ned i ler og fyld, men er hårdere at styre en hel dag.
- Fodbredde. Standardfoden er 25 til 35 cm bred. En smal fod giver højere tryk pr. cm² og passer i en kabelrende, mens en bred fod dækker mere, men ikke kan komme ned mellem rør og rendevæg.
- Motor: 2-takt, 4-takt eller batteri. 2-takt er let og stærk i forhold til vægten, men kører på blandingsbenzin. 4-takt bruger almindelig benzin, larmer mindre og bruger typisk mindre brændstof ved daglig brug. Batteridrevne stampere har ingen udstødning og kan bruges i kældre, garager og tæt på indgange.
- Komprimeringsdybde i praksis. Producenternes tal for komprimeringsdybde gælder under gode forhold. På pladsen arbejder du i lag på 20 til 35 cm, og i vådt ler eller fyld med sten skal lagene være tyndere.
- Vibrationer i håndtaget. Et VAS-håndtag, altså et vibrationsdæmpet håndtag, holder hånd-arm-vibrationerne nede. Se værdien i m/s² i databladet. Grænseværdien er 5 m/s² over en arbejdsdag, og allerede ved 2,5 m/s² skal der sættes ind med tiltag, så en lav værdi betyder flere timer på maskinen.
Stamper eller pladevibrator
Hvor stamperen slår, ryster pladevibratoren. En plade er hurtigere på åbne flader af sand og grus og efterlader en jævn overflade til fliser, men den hopper og kører fast i ler. Stamperen er langsommere pr. m², men blandt de håndførte maskiner er det den, der giver den bedste komprimering i kohæsiv jord og i render, der er smallere end 40 cm. Mange entreprenører har derfor begge dele. Skal du primært lave sættelag og terrasser, så se på vibratorer til sand og grus.
Når stamperen ikke er løsningen
Store flader af stabilgrus, fx under en p-plads, er ikke en stamperopgave. Det tager for lang tid, og overfladen bliver ujævn af de mange fodaftryk. Her skal der en reversibel plade eller en tromle til. Tynde sandlag under fliser kan en stamper ligefrem forringe, fordi slagene kaster sandet op og løsner toppen igen.
Brugt stamper: det skal du tjekke
Stampere er simple maskiner, men de ryster sig selv i stykker, hvis de er misholdt. Se efter revner i gummibælgen over stampebenet, for kommer der snavs ind, slides krumtap og fjedre hurtigt. Tjek oliestanden i stampebenet, og om olien er mælket af vand. Kig under foden: er bundpladen slidt skævt, har maskinen kørt skævt i lang tid. Start stamperen og hold øje med koblingen. Den skal stå stille i tomgang og først slå, når du giver gas. Spørg også til luftfiltret, for en stamper arbejder i støv hele dagen.
Vedligehold og reservedele
En stamper kræver lidt, men regelmæssigt: rent luftfilter hver dag, olie i stampebenet efter manualen og ny bælg, så snart den første revne viser sig. Bælg, fodplade og filtre finder SDK’s reservedelsfolk ud fra modelnavnet, og stamperen kan komme ind til et eftersyn i en af de fem afdelinger, inden travlheden starter. Se hvordan værksted og reservedele arbejder.
Næste skridt
Hold vægt og fodbredde på stamperne ovenfor op mod de render, du typisk arbejder i, eller bestil en ny i shoppen. Den gamle stamper eller en anden maskine i flåden kan sælgeren give et bud på via vurdering af din brugte maskine.
